Referat fra årsfesten

REFERAT

Årsfesten 2023

Metodistkirken i Odense, søndag d. 17. marts 2024

1. Konstituering

a. Valg af sekretær

Charlotte Levin er foreslået – godkendt.

b. Valg af stemmetællere – Lars Tjørnvig er foreslået og godkendt, og Harriet

Becker melder sig fra salen.

 

2. Menighedens beretninger

a. Menighedens beretning, herunder forslag til vedtægtsændring

Thomas Risager orienterer.

Beretning modtaget, vedtægtsændring vedrørende udmelding vedtaget.

b. Forslag til fokusområder

• Unge i fokus (Amanda Urban orienterer)

• Udvikling af gudstjenester (Thomas Risager orienterer)

• Smågrupper – trosudvikling (Maria Bræstrup Aaskov orienterer).

Input fra salen: Fokus på forbedret adgang til kirken for mennesker med

handicap.

Input fra salen: Fokus på flere læggudstjenester og udvikling af lægledere.

Kommentar fra salen: Smågrupper kan komme til at virke lukkede, fokus på flere

åbne tilbud.

Kommentar fra salen: Der er forskel på de åbne grupper og grupper af mere

’privat karakter’. Øget fokus på, hvad vi kalder tingene.

Forslag til fokusområder er godkendt.

c. Statistik

Thomas Risager orienterer.

Spørgsmål fra salen: Kan man blive bisat her fra kirken, hvis man ikke er medlem?

Thomas Risager svarer, at det kan man godt, men mod betaling, og at

menighedsrådet pt. arbejder med, hvordan vi håndterer det i praksis.

Statistik godkendt.

d. Beretning fra MBUO Børnekirken

Maria Bræstrup Aaskov orienterer. Det bemærkes at man arbejde hen i mod at

MS nedlægges.

Beretning modtaget.e. Beretning fra MM – Metodistkirkens Musikarbejde og Gospelkorene

Thomas Risager orienterer.

Beretningerne er godkendt på de respektive kors generalforsamlinger og

modtaget på på årsfesten.

Menighedsrådet godkender regnskaberne, når de er klar.

f. Supplerende beretninger

Willeruplund – Shanti Digebjerg orienterer om baggrunden for Willeruplund og

de muligheder, det giver for kirkens økonomi.

 

3. Økonomi

a. Regnskab 2023

Helge Munk orienterer.

Regnskabet godkendt.

b. Budget 2024

Helge Munk orienterer.

Sine Åkerman orienterer om renoveringen af vores boliger.

Budgettet godkendt.

c. Arbejdsgrenenes regnskaber og budgetter

MBUO/MS

Godkendt på de respektive generalforsamlinger.

MM/Emmaus, Nardus

Menighedsrådet pålægges at godkende regnskaberne, når de er klar efter

ekstraordinær generalforsamling i MM.

Willeruplund

Præsenteres her, skal godkendes på kirkens landsmøde i maj måned.

 

4. Valg

Valg af delegater til Metodistkirkens Årskonference

1. Delegat Shanti Digebjerg (2023)

2. Delegat Christian Syversen (2023)

3. Delegat Julian Levin (2023)

Dvs. Ingen på valg i år.

Valg af suppleanter til Metodistkirkens Årskonference

1. Suppleant Charlotte Levin (2023)

2. Suppleant Maiken Lund Rasmussen (2023)

Dvs. ingen på valg i år.

 

Valg til Menighedsrådet

Formand for menighedsråd (1 år)

Hanne Vestergaard: Genvalgt

Andre til menighedsrådet (3 år)

Emma Berghuis Stokholm (2023 u30) (26)

Charlotte Levin (2023) (26)

Sine Åkerman (2023) (26)

Brynhild Djuurhus Joensen (2023 – for 2 år) (25)

Julian Levin (2021) (24): Genvalgt

Line Hejli Lomholt (20): Genvalgt

Suppleant

Camilla Berg Paarup (vakant): Valgt

Valg af kasserer

Helge Munk: Genvalgt

 

Valg til pastoralkomite

Formand: Helge Munk: Genvalgt

Øvrige:

Christian Syversen (2023) (26)

Rune Hejli Lomholt (2023) (26)

Anne Grete Mathiasen (2022) (25)

Hanne Vestergaard (2021) (24): Genvalgt

Medlem under 30 Vakant

 

Valg af Revisionskomité

Formand (1 år): Julian Levin: Genvalgt

Øvrige (3 år):

Henrik Bertelsen (2023)

Kamilla van Hauen (2023)

Preben Nielsen (2021)

Lisbet Trøjgaard foreslået og valgt

 

Valg af bygningsudvalg

Formand (1 år): Christian Syversen (2023) Genvalgt

Øvrige (3 år):

Sine Åkerman (2018): Genvalgt

Lars Bræstrup (2023)Morten Bræstrup Aaskov (2021)

Thor Tedja Christensen: Foreslået og valgt

Lars Tjørnvig: Foreslået og valgt

 

Valg til Willeruplund (2 år)

Formand: Shanti Digebjerg (2023) (25)

Øvrige:

Morten Bræstrup Aaskov (2022) Genvalgt

Lisbet Trøjgaard (2022) Genvalgt

Rune Hejli Lomholt (2023) (25)

Morten Bræstrup Aaskov (2022) (24) Genvalgt

Lisbet Trøjgaard (2022) (24) Genvalgt

Thomas Risager (2022) (24) Genvalgt

 

Godkendelse af arbejdsgrenenes ledere

MBUO: Maria Bræstrup Aaskov

Gospelkoret Emmaus: Brynhild Djurhuus Joensen

Gospelkoret Nardus: Stina Lund

MM: Julie Killerup Kaae

Alle godkendt

 

Godkendelse af lægprædikanter

Helge Munk: Godkendt

 

Godkendelse af Kandidat til tjenesten som ordineret

Maria Bræstrup Aaskov og Amanda Urban – begge godkendt.

 

Godkendelse af smågruppeledere

Harriet Becker

Shanti Digebjerg

Helge Munk

Hanne Vestergaard

Julian Levin

Christian Syversen

Norbert Krüger

Charlotte Levin

Alle godkendt

 

Forslagskomite

Thomas Risager – ex officioØvrige (3 år)

Helge Munk (2023)

Stina Lund (2023)

Christian Syversen (2022)

Lars Bræstrup (2022)

Maiken Lund Rasmussen (2022)

Forslag: Brynhild Djurhuus – valgt

Forslag: Pia Syversen – valgt

 

5. Evt.

Ingen har noget at tilføje under dette punkt.

Afslutning & bøn

 

Pastoratskonferencens sekretær

Charlotte Levin

 

Pastoratskonferencens formand 

Louise Aaen 

Distriktsforstander

Beretning for Metodistkirken i Odense 2023.

Kort tid efter sin dåb kommer Jesus gående. Han passerer Johannes Døberen, som står sammen med to af sine disciple. Johannes udpeger Jesus for disciplene og siger: “Se, der er Guds lam!” De to Johannes-disciple blev så betaget af Jesus, at de begyndte at følge efter ham. I dag vil man nok sige, at det er en anelse creepy, og Jesus vender sig da også om spørger dem, hvad de vil? 

Enten har de to disciple ikke tænkt tanken til ende, eller også mister de evnen til at tænke og udtrykke sig klart, da de pludselig står ansigt til ansigt med Jesus. Det kan man måske godt forstå. Det mest begavede, som de kan finde på at sige er: “Rabbi, hvor bor du?” 

Johannesevangeliet afslører ikke noget om, hvad Jesus tænker om dem. Vi får blot at vide, at Jesus siger: “Kom og se!” Jesus holder ike lange prædikener for dem, eller underviser dem i Det Gamle Testamentes fine tekster, men han inviterer dem til helt enkelt at være sammen med ham. Den ene af de to var Andreas, Simon Peters bror, og det at de fik lov til at være sammen med Jesus, at de blev inviteret til at komme og se for dem selv, om han var ægte, gjorde at Andreas blev en af de tolv disciple. 

Kom og se! 

Vi på mange måde en relativt lille kirke, som holder til vi vores gamle hus. Her bor vi!  

De sociale medier, vores hjemmeside, mund til mund, gør at der gennem et år er rigtigt mange mennesker, som kommer og ser. Nogle kommer mest til koncerter med vores dygtige gospelkor, de foretrækker måske også at komme når der er gudstjenester, hvor gospelmusikken fylder mest. Nogle kommer for at se, når der er kirkehøjskole, andre kommer og ser, når der skal dele julehjælp ud. Andre kommer og ser, når der er vejen, smågrupper, fællesspisninger, meditationer. Nogle kommer hver søndag og andre kommer ind i mellem og deltager i vores gudstjenester. 

Folk kommer og ser! 

Det er en ganske unik ting, for Metodistkirken i Odense, at der er mange mennesker, som kommer og ser. 

I den førte tid efter pandemien, havde vi en lang periode, hvor det var småt med menensker, som kom for at se.  Det er nu en klar fornemmelse, at vi er tilbage. At vi nu igen er et sted, hvor menensker gerne vil komme og se! 

Dette er vigtigt, for vækst kommer af kontakten med mennesker, som vi endnu ikke kender, men som gerne vil komme og se! 

Gudstjenester – en hellig vane

Siden Jesu opstandelse fra de døde har efterfølgere af Jesus markeret opstandelsesdagen ved at fejre gudstjeneste. Den arv står vi midt i. Søndag efter søndag holder vi gudstjeneste i vores kirke. Gudstjenesten er en fin ramme om dagligdagen, og mødet med de bibelske tekster, sangene, bønnen, sakramenterne og fællesskabet er med til at sætte livet i perspektiv. For en del er det en naturlig del af livet,  at man helt fast deltager i gudstjenesten søndag efter søndag. Andre, nok de fleste af os, deltager mere lejlighedsvis i gudstjenesten. Dette er en individuel vej, som vi alle skal gå i vores eget tempo. 

Vi anvender relativt mange ressourcer på vores gudstjenester. Der går en del arbejdstid for præster, pianister og en masse frivillig tid for sangere, teknikere og andre, som er med til at forberede og afvikle gudstjenesten. Derfor er det også meget glædeligt at vi gennem den sidste halvdel af 2023 har oplevet af deltagelsen i gudstjenester igen er stigende. 

Vi bestræber os på at lave gode gudstjenester, som rummer både genkendelighed, sædvane og overraskelser. Det er en værdi for os, at forkyndelsen er baseret på godt teologisk håndværk, som bygger bro fra den historiske Jesus til den dagligdag som er vores. Vi bestræber os på at lave en nutidig gudstjeneste, som er trofast mod sine rødder, således at fundamentet er urokkeligt rodfæstet i den kriste tro.  

Musikken kan noget det talte ord ikke kan

I efteråret fik vores musikkonsulent Anders Gudstavsen-Sprotte nyt job, som gjorde at han ikke kunne spille ved vores gudstjenester. Tillykke til Anders og tak for indsatsen. Det er en stor glæde, at Simon Holmberg, som vi kender godt, er ansat som vores musikonsulent og pianist. Det lover godt. 

Vi er heldige at have et rigt musikliv i vores kirke. Vi synger gamle og nye salmer. Vi oplever at lovsangstraditionen og gospeltraditionen titter frem både som fællessang, men også som fine sangindslag fra de frivillige sangere ved gudstjenesterne. 

Det er også noget helt særligt, at der fra vores hus både skrives og komponeres ny musik. Faktisk bliver det også udgivet på de store streamingtjenester. 

Vi oplever igen, at der er stor søgning til vores to gospelkor Nardus og Emmaus, som ledes af Mette Risager. Her fylder musikken og sangen selvfølgelig nærmest alt. Der er mennesker som oplever at at musikken formidler Guds kærlighed på en måde, der går dybt ind og forandrer liv. Musikken er forkyndelse på en anden måde, og måske en bedre måde end den talte forkyndelse fra andagter og prædikener. Hvor der det godt, at de to kan supplere hinanden. 

Socialt ansvar

En stor del af metodismens DNA er båret af, at den tro vi har fået som gave, fordrer af os, at vi løfter blikket og ser det medmenneske, som ved at vi giver en hjælpende hånd, oplever sig set, hørt og elsket af Gud. 

De fattige har vi altid i blandt os, siger Jesus. Desværre har han nok ret i, at der i ethvert samfund altid vil være mennesker, som er udfordret på alle mulige måder. Inflationen gennem de sidste par år har ikke gjort det lettere af have lidt. 

Det giver derfor god mening, at vi i samarbejde med Metodistkirkens Sociale Arbejde (MSA), kan uddele vinter- og julehjælp. Nogle af vore modtagere hænger ud lidt og vi  hygger med dem og deres børn, og med tiden får vi måske også skabt lidt relationer. En anden velsignelse, som kommer af at give, er den enorme velvillighed vi møder, når indkøbsvognen i kirken fyldes med varer eller når de frivillige træder til. Det er en kæmpe gave at opleve det engagement vi oplever, når troen bliver virksom i kærlighed.    

Vi tror desværre ikke at behovet bliver mindre. Vi er ret åbne for at se nye områder, hvor vi kan gøre en forskel. 

Kirken er også børnenes 

Der siges meget om generationer. Selvom vi også er udfordret på det med at være mange generationer sammen om det samme, så er kirken dog et af de få steder i vores samfund, hvor dette sker. 

Nogle siger at de gamle er kirkens fortid, men de er dens nutid. 

Nogle siger at børnene er kirkens fremtid, men de er kirkens nutid. 

Selvom alle generationer er kirkens nutid, så er det utroligt vigtigt at børnene finder en plads, som er deres. Dels er det vigtigt at troen og kirken også er børnenes, og at troen udfolder sig i trygge rammer, som kirken kan give og gode vaner for fremtiden kan opbygges. 

 

Generationsgudstjenesterne forsøger det umulige med at samle alle aldre på en gang. Og det lykkedes gang på gang at fejre denne form for gudstjeneste. Højtiderne er oplagte anledninger hvor kirkenfælleskabet er en del af manges tradition: fastelavn, påske, høst og jul – her gør vi som Jesus siger og nyder godt af alle at blive som børn. Den seneste tid er Børnekirken i de fleste tilfælde blevet nede i kirken i børnehjørnet på kirketorvet, frem for at tage trappen til 3. sal. Det handler både om knaphed på ressourcer, men også at flere af de mindre børn derved kan prøve til og gå lidt til og fra med forældre. Ved bordet tilbydes som oftest en kreativ aktivitet i tråd med gudstjenestens eller børnehjørnets forkyndelse. Derved er børnene fortsat en del af gudstjenesten – det kan også noget. Vi ser børnenes glædelige gensyn, når de ser “kirkevennerne” – det drømmer vi om endnu mere af i alle aldergrupper.

De små fællesskaber, men vigtige fællesskaber

Der er, blandt kirkehistorikerne bred enighed om, at klassemøderne (smågrupperne) var noget af det som fik metodismen til at sprede sig med lynets hast i England på John Wesleys tid. Det at være sammen i mindre fællesskaber, hvor man lærer hinanden at kende, lytter til hinandens forståelse af tro og ikke mindst det at man beder sammen er et helt afgørende element for udviklingen af personlig tro. 

Derfor er det en stor glæde, at der er talrige små fælleskaber i vores kirke. Der skal lyde en klar opfordring til at være med. 

Der er grupper som samles om en fælles interesse og andre der efterhånden har en lang historie efter flere års fællesskab. En god indgang er “pop up” forløbene, der mødes 5-6 gange om et tema og ikke forpligter nogen længere end det. 

Andre af kirkens fællesskaber har også en karakter af smågrupper i deres form, i det et arbejdsfællesskab kan noget af det samme. Det er ikke altid let at se formålet eller finde vejen ind i en sådan smågruppe – det skal vi blive bedre til at kommunikere omkring.

Hver sæson til byder vi VEJEN, som er en introduktion til kristen tro og kirke. Dette kursus er en virkelig god indgang til medlemsskab af kirken. Man må meget gerne være med, også så selvom man ikke lige tænker, at man skal være mellem af kirken. 

Vi er underlagt offentligt tilsyn

I Danmark er alle trossamfund underlagt kontrol af Kirkeministeriet. Vi har alle en interesse i, at også trosområdet i vores samfund er underlagt offentlig kontrol. I de senere år og med den politiske udviklng, som er omkring den kommende trossamfundslov, er det nok vores opfattelse, at kontrollen og nidkærheden har nået grænsen for, hvad det kirkelige Danmark vil acceptere. Metodistkirken I Danmark har gennem det seneste år været samlet online til ekstraordinære landsmøder for at lave justering i Metodistkirken i Danmarks vedtægter efter krav fra kirkeministeriet. 

En af justeringerne har været, at Kirkeministeriet ikke fandt det tydeligt i vores vedtægter, hvordan man melder sig ud af kirken. Derfor skal alle landets metodistmenigheder justere de lokale vedtægter, således at det bliver klart at udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til menighedens præst(er).

Fremtiden 

Det er umuligt at spå om fremtiden, men i lyset af, at der igen kommer nye mennesker ind i vores kirke for at se, så er vi ikke i tvivl om at vi har en lys fremtid foran os. 

Menighedsrådet og præsterne vil ihærdigt arbejde hen mod vores vision: 

Visionen:

Vi vil være kirke på forkant.

Kirke med mangfoldige, åbne fællesskaber og et handlekraftigt socialt engagement.

Vi vil udfordre os selv til at skabe og være kirke på nye måder. Vi vil fremelske og styrke mangfoldige, stærke fællesskaber, som tager udgangspunkt i Jesu næstekærlighedsbud. Med mangfoldighed mener vi diversitet og ligeværd på tværs af kulturelle og sociale baggrunde, seksualitet, generationer, personlige værdier samt tvivl og tro.

Vi vil flytte vores fokus udad og modigt sætte vores fælles ressourcer mere i spil overfor udsatte mennesker og grupper. Både gennem kontinuerlige og enkeltstående aktiviteter. Vi skal i bund og grund sætte et større aftryk i menneskers liv og vores lokalsamfund. Vores øgede sociale engagement skal også komme til udtryk i en mere ambitiøs indsats omkring klima og miljø. 

Bibelen rummer historien om mennesker, som fik lov til at komme og se. De havde ikke nødvendigvis nogen plan, eller nogen tanke om at de skulle mere end at se. I indledningen hørte vi, hvordan Andreas, endte med at blive efterfølger af Jesus og ligefrem en af hans 12 disciple. Vi kan aldrig vide, hvad der sker med mennesker, som kommer for at se. Når menesker mødes af et klart budskab om Guds kærlighed kan alt ske, og det er vi så heldige at vi får lov at opleve. 

Tak til alle Jer som er en del af kirken og de mange spændende ting, som sker. I er det klare budskab om Guds kærlighed. 

Det pastorale (dream)team (synes vi selv)

Amanda Urban, Maria Bræstrup Aaskov & Thomas Risager

 

Kommentarer

Kommentarer