Tak for alt det vi deler i Alexandragade – et hus med mange fællesskaber, et rum for tro og tvivl og alt det derimellem. Tak for at du prioriterer at være en del af kirken. Vi er mange, og vi er der sjældent på en og samme tid, så derfor også denne anderledes kommunikationsform i håb om at nå mange ører og hjerter.
Kirken er hverken præsternes eller menighedsrådets – kirken er vores allesammens og det er netop det særegne ved Metodistkirken. Vores kirke har hjemme i et gammelt hus med 125 år på bagen. De kommende år vil der komme flere store renoveringsprojekter til, for at vedligeholde det gamle hus, så vi kan blive ved med at være kirke på lige netop dette sted. Ligesom alle andre steder i samfundet mærker kirken også inflationen og at vi ikke får det samme for pengene som før. Den daglige drift af alle de gode aktiviteter, der sker i vores kirke er blevet dyrere.
Vi ønsker også i fremtiden at være kirke ud fra dette hus og at nå mennesker i Odense med klart budskab om Guds kærlighed. Derfor skal vi sikre os, at vi bliver ved med at have en sund økonomi, som kan danne ramme for fortsat at være kirke i Alexandragade og i Odense og fortsat at være en kirke i udvikling.
Vi har brug for hinanden for at kunne være kirke sammen og for endnu flere – også i fremtiden.
Vil du overveje at give et engangbeløb, som flytter noget i vores regnskab, og/eller kigge på dit månedlige bidrag og eventuelt justere det op, hvis du har mulighed for det?
Vil du overveje at begynde at bidrage økonomisk til kirken, hvis du ikke allerede gør det?
Vil du også overveje om der er et felt i kirken, du kunne forestille dig at involvere eller engagere dig i og give af din tid og dine evner som en ressource til kirken?
Vær opmærksom på, at økonomiske bidrag til kirken kan trækkes fra i skat, og det indberettes automatisk, hvis du oplyser dit CPR-nummer til kirkens kasserer.
Kærlig hilsen
Menighedsrådet i Metodistkirken i Odense
Har du nogle opklarende spørgsmål kan de rettes til…
Menighedsrådsformand, Hanne Vestergaard
Pastor Thomas Risager
Pastor Maria Aaskov
Pastor Amanda Urban
Kasserer Helge Munk