Café Ly lukker fredag d. 1. september – kom og fest med os!
Gennem tyve måneder har en bestyrelse bestående af medlemmer fra Metodistkirken og mennesker med relation til afholdsmiljøet i Odense stået bag Café Ly i Kongensgade.
Det har været tyve måneder med både op- og nedture. Tilbage står det indtryk, at der er brug for Café Ly, for i forhold til at skabe det hyggelige fristed, hvor mennesker mødes, hygger og skaber netværk, der forandrer liv og måske hjælper til fortsat afholdenhed, er Café Ly en bragende succes.
Når det handler om at skabe et økonomi, så den på sigt kan hvile i sig selv, da må vi erkende, at er meget langt til målet. Derfor er vi nødt til at lukke Café Ly med udgangen af august måned.
Bestyrelsen ser stadig behovet for et sted som Café Ly, og vi er klar over at rammerne er nødt til at være anderledes. Derfor er vi stadig på udkig efter muligheden for at lave noget tilsvarende på en ny måde.
Café Ly skal fejres. Derfor er du indbudt til afslutningsfest fredag d. 1. september kl. 12-16. Vi byder lidt let mad og drikke.
På bestyrelsens vegne
Thomas Risager
Formand.