Ved gudstjenesten på søndag den 24. november startes salget af tasker og duge fra Pipal Chhaya og Khariberia i Indien. Taskerne er syet af unge kvinder i Delhi. Dugene er vævet af kvinder i Kolkata. Tasker og duge er lavet af bomuld. Dugene er 150 x 260 cm. Kr 300,- pr del. Alle penge går direkte til de børn og kvinder, som går i skole eller arbejder på de to centre.
Pipal Chhaya
Pipal Chhaya er et fritidshjem for piger i en fattig og socialt belastet bydel af Delhi. YWCA (KFUK i Indien) kører projektet, som nu er veletableret. Pigerne kommer efter skole og får et måltid mad og hjælp til lektielæsning.
De får også undervisning i sundhed og hygiejne. Der er en børnehave om formiddagen for helt små børn. De større børn kommer og hjælper de mindre med lektier.
Unge kvinder undervises i syning, bagning og kosmetologi. De syr bl.a. tasker, som sælges til gavn for brugerne af Pipal Chhaya. Ved at købe en taske er du med til at forbedre livsvilkårene for kvinder og børn i Pipal Chhaya. Hele beløbet går ubeskåret hertil.
Khariberia
Khariberia er et trænings- og beskæftigelsesprogram for unge mødre nær Kholkata.
Kvinderne uddannes i vævning og tilbydes beskæftigelse, så de kan forsørge familierne. De undervises også i økonomi og sundhed. Khariberia har en børnehave for børn fra 3-6 år. Det er vævernes børn og børn fra lokalsamfundet, som tilbydes plads her. Her er plads til 60 børn. Børnene får mad på skolen og undervises i et forløb, så de er kvalificerede til at optages på de almindelige folkeskoler. Der arbejdes på at åbne en sundhedsklinik på centeret. Ved at købe en dug eller et sengetæppe er du med til at forbedre livsvilkårene for kvinder og børn i Khariberia. Hele beløbet går ubeskåret hertil.
Hvordan støtter jeg?
Du kan købe et af de smukke håndarbejder syet af kvinderne, eller du kan vælge at blive sponsor:
Bliv sponsor for 50,- pr måned (eller mere) ved indbetaling på:
– konto nr. 7120 0004028691
– eller MobilePay Indiens Venner c/o Helge Munk: 773282
Hvis du oplyser dit CPR-nr, indberettes donationer til SKAT via Metodistkirkens Missionsråd.