Kære Odense Metodistkirke
Jeg har været på besøg hos jer til et inspirationsmøde med jeres pastoralkomite. Jeg blev inviteret til at være med til at tænke stort om den fremtidige præstebetjening i Odense Metodistkirke.
Jeg har været på besøg hos jer til et inspirationsmøde med jeres pastoralkomite. Jeg blev inviteret til at være med til at tænke stort om den fremtidige præstebetjening i Odense Metodistkirke.
Som mange allerede er bekendt med er Thomas Risager nomineret som biskop for Metodistkirken i Norden, Baltikum og Ukraine.Valget skal foregå ved centralkonferencen i København i dagene 2.-6. april. Thomas er en god kandidat til denne tjeneste, men han er ikke den eneste kandidat, så det er bestemt ikke afgjort om Thomas kommer til at afslutte eller fortsætte sin tjeneste i Odense. Vi er alle i spændt forventning, og det er tydeligt, at det trækker hårde veksler på hele menigheden at være i uvished, om hvad der skal ske. Menighedsrådet er dog meget opmærksom på, at uvisheden ikke må stjæle hele dagsordenen. I skal have stor ros for jeres ro og evne til at lægge sagen i Guds hænder.
Maria Aaskov og Amanda Urban giver på hver deres måde et uvurderligt bidrag til menighedens udvikling, og det er et stort ønske at finde økonomiske løsninger, så menigheden kan beholde begge to. Ved pastoralkomitemødet var alle tre præster med til at give deres visioner for menighedens udvikling og vurdering af vigtige mulige kontaktpunkter med mennesker gennem kirkens arbejde. Der blev peget på gospelarbejdet, det sociale arbejde og de unge som tre kerneopgaver. Et klart budskab om Guds kærlighed skal fortsat gennemsyre alle gudstjenester og initiativer.
Processen fremad bliver således. Når biskopsvalget er veloverstået, vil den nye biskop, sammen med mig som distriktsforstander og jeres pastoralkomite, arbejde hurtigt for at matche Odenses menighedsprofil med de bedst mulige præsteprofiler for at sikre og understøtte alt det gode, der foregår hos jer. Af hensyn til de involverede parter kan der ikke meldes noget ud, før løsningen er helt på plads. Eventuelle spørgsmål kan rettes til mig, Thomas Risager eller Helge Munk, som er formand for pastoralkomiteen (se kontaktoplysninger nedenfor)!
Jeg glæder mig til at komme på besøg igen til årsfesten søndag 16. marts.
Med ønsket om Guds fred / Louise Aaen
Distriktsforstander Louise Aaen, louise.aaen@metodistkirken.dk, 21380070
Seniorpræst Thomas Risager, thomas.risager@metodistkirken.dk, 29786088
Formand for pastoralkomiteen Helge Munk, hm@Munkholding.dk, 20801404