Til julegudstjenesterne i de forskellige metodistkirker i Danmark salmer vi hvert år ind til verdens fattigste. I år går juleindsamlingen til Mulungwishi i Den demokratiske Republik Congo, hvor Metodistkirken gennem Metodistkirkens råd for international tjeneste har drevet projekter gennem flere år, blandt andet en føde- og sundhedsklinik.
I år går de indsamlede midler til at forbedre toiletforholdene og dermed hygiejnen på føde- og sundhedsklinikken.
Indtil nu har toiletterne været uden vand, og de har ligget et stykke fra fødeklinikken og operationsbygningen. Derfor skal der bygges en ny bygning med toiletter, håndvaske og brusere tættere på føde- og sundhedsklinikken, som de indlagte fødende og patienter kan benytte.
De ansatte på klinikken har længe ønsket at forbedrede toiletfaciliteterne, og vi håber, at det må blive nu, det kan lade sig gøre. Byggeprojektet kommer til at koste omkring 56.000 kr.
Du kan støtte projektet til julegudstjenesten d. 24/12 eller ved overførsel til Metodistkirken i Odense på MobilePay nr. 462293. Angiv ”Julekollekt” i kommentarfeltet.