Sociale tilbud fra kirken

SOMMER TILBUD
Kirken inviterer til sommeraktiviteter i uge 28: Vi dykker ned under havets overflade og leder efter sten, fisk, bibelhistorier og koraller. Det er for børn (i følge med voksen), da det ikke er pasning! Det er gratis og tilmelding er nødvendig til Maria Bræstrup Aaskov via mail: maria.aaskov@metodistkirken.dk.

Mandag den 8. juli kl. 10.00-14.00 (inklusiv frokost)
Tirsdag den 9. juli kl. 10.00-14.00 (inklusiv frokost)

Arrangementet afholdes med stolthed i samarbejde med MSA – Metodistkirkens Sociale Arbejde

– Til orientering er det ikke muligt for kirken at give økonomisk støtte til ferieophold.

JULEHJÆLP
Metodistkirken i Odense uddelte i samarbejde med Metodistkirkens Sociale Arbejde julehjælp i 2023 – fødevarer bestående af et traditionelt dansk julemåltid og lidt ekstra til juledagene. Julehjælpen blev uddelt ved at arrangement i kirken den 21. december.

VINTERHJÆLP
Det lykkedes ekstraordinært at uddele vinterhjælp i februar 2023 til trængte familier. Vi tilbyder IKKE vinterhjælp i 2024.

SOCIAL FÆLLESSPISNING
I årets løb er det planen at invitere til social fællesspisning, i et forsøg på at hjælpe familier til at møde andre familier i et netværk. Aftenen har fællesskab som omdrejningspunk, og foruden der serveres lækker mad er der god til samtaler over bordene. Der tilbydes aktiviteter og leg for børnene. Seneste arrangement var i forbindelse med “Danmark spiser sammen”.

FLEKSIBEL FRIVILLIGHED
Et stærkt hold frivillige er involveret i det sociale arbejde,  lige fra koordinering til at pakke og uddele hjælpen – ud fra gældende restriktioner og med omsorg og omtanke.

SAMARBEJDE
Metodistkirken I Odense er stolte af at kunne samarbejde med Metodistkirkens Sociale Arbejde om det lokale arbejde. Læs mere om det landsdækkede sociale arbejde på MSA hjemmeside.