Kan det betale sig?
Selvom det er efterårsferie, kan man jo godt gå i kirke. Hvis du er ude at rejse, er det måske er det en mulighed for at opleve en anderledes måde at holde gudstjeneste på.
Er du hjemme i Odense, kan du glæde dig over, at vi har dygtige mennesker, der tager over, når kirkens faste præst og pianist holder ferie. Gudstjenesten den 19. okt. er derfor lagt i hænderne på Knut Bjarne Jørgensen. Temaet er “Kan det betale sig?!”, og hvem har ikke stillet sig selv det spørgsmål?
Teksten er fra Matthæusevangeliet kap. 20 vers 1-16, og prædiken vil blive krydret med flere citater fra Bibelen. Måske var det Jesus, der indførte ”lige løn” for ”ulige arbejdstider”?
For musikken står Claus Dragsbæk, og der er Børnekirke for alle børn.