Find det pæne tøj frem!
Du er inviteret til gudstjeneste på søndag kl. 10.30. Fedekalven er ikke slagtet, som den var til kongesønnens bryllup i Matthæusevangeliets kapitel 22, 1-14. Men Preben Holmberg har øvet sig på de moderne og klassiske salmer. Julie Kaae og Rikke Roland er klar til at fylde kirken med skønsang, og børnekirkens medarbejdere glæder sig til at se alle børnene.
På søndag taler jeg om at tage imod invitationen til fest, og om hvordan vi klæder os pænt på, for nu skal der ske noget stort. En af gæsterne, som kom til bryllupsfesten, blev smidt ud, fordi han ikke havde det rigtige tøj på. Der er en overraskende pointe bag, men det må du høre mere om på søndag.
På med dit bedste tøj – Jeg glæder mig til at holde gudstjeneste sammen med dig!