Af Thomas Risager, præst.
Der er mange, som spørger mig om betydningen af de mange helligdage her i foråret. Her kommer en oversigt, med forslag til hvor i Bibelen, man kan læse om dem.
Palmesøndag
Dagen hvor Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel. Folket modtager ham med jubelråb. De vifter med palmegrene og lægger deres kapper foran Jesus på vejen. Han modtages som en konge. Jesus ved godt selv, at han ikke er kommet for at tage den politiske magt, sådan som mange af de glade mennesker troede. Jesus er kommet for at give afkald.
Læs: Matthæusevangeliet kapitel 21 vers 1-11. Side 883 i en standardudgave af Bibelen. (Læs evt. også: Mark 11,1-11, Luk 19,28-40, Joh 12,12-19)
Skærtorsdag
Dagen hvor Jesus for sidste gang spiser sammen med sine disciple. Her lægger han også grunden for kirkens nadver, da han ved dette måltid forklarer disciplene, at de skal huske ham, når de bryder brødet og drikker vinen, som skal være symboler på det kropslige og blodige offer, som Jesus skal bringe.
Der er tradition for at anbringe fodvaskningen ved dette måltid. Det er også her, at Jesus forudsiger, at Judas skal forråde ham.
Senere på aftenen forråder Judas Jesus og han tages til fange i Getsemane Have, som ligger på en bjergsskråning uden for byen. Den dag i dag kan man sidde under de samme oliventræer, som Jesus sad under.
Læs Lukasevangeliet kapitel 22, vers 1-34. Side 951-952 om nadveren og Johannesevangeliet kapitel 13, vers 1-35. Side 975-976 om fodvaskningen. (Læs også: Matt 26,7-19, Mark 14,12-25.
Langfredag
Dagen, hvor Jesus blev forhørt af Pilatus og af Herodes. De fandt ham ikke skyldig, men folket krævede ham dømt. Jesus hånes, iklædes tornekrone og purpurkappe, piskes og tortureres for til sidst at gå ad ”Via Dolorosa – Smerternes gade” gennem Jerusalem for at komme ud til Golgathahøjen lige uden for byen. Her bliver Jesus korsfæstet og dør en langsom pinefuld død. Ved hans side hænger to røvere.
Jesus dør. Jorden skælver, solen formørkes, forhænget i templet revner fra top til bund og en romersk soldat udbryder: ”Sandelig, den mand var Guds søn!”
Jesu legeme tages ned fra korset og begraves i en klippehule. Sorgen er enorm.
Læs Lukasevangeliet kapitel 23. Side 953-955. Læs også: Matt 27, 32-56, Mark 15,21-41, Joh 19,16-27.
Påskedag
Dagen hvor kvinderne kommer ud til graven for at smøre salve på Jesu døde krop. Her møder de englen, som skræmmer dem, men som siger til dem, at det er sket, som Jesus sagde nemlig, at han er opstået fra de døde og nu kan de gå tilbage til de skræmte disciple og sige, at Jesus vil møde dem i Gallilæa.
De møder endda Jesus, som kommer dem i møde og hilser dem med et godmorgen. Påskedag bliver begyndelsen til flere møder mellem disciplene og den opstandne Jesus. Bibelen gør meget ud af at vi skal forstå, at Jesus ikke var en ånd, men at han havde en fysisk krop. Blandt andet får Thomas, som har lidt svært ved at tro på, at Jesus skulle være opstået, lov til at stikke sine fingre ind i naglemærkerne på Jesu hænder og han får lov at stikke sin hånd ind i hullet efter spyddet i Jesu side.
Jesu opstandelse fra de døde er stadig genstand for diskussion. Hvordan kunne det dog ske? Var Jesus virkelig død? Bibelen beskriver det ikke i blodige vendinger, men der er ingen grund til at tro at Jesus ikke skulle være rigtigt død – tværtimod, han var meget død, hvis man ellers kan sige det sådan.
Det er netop her at troen kommer ind i billedet.
Læs mere i Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 1-10. Side 895. (Læs også Mark 16,1-8, Luk 24,1-12, Joh 20,1-10)
Kristi Himmelfart
Dagen hvor det meste af Odense løber Eventyrløb, men også dagen, hvor vi fejrer, at Jesus løftes op i himlen.
Der er gået 40 dage siden opstandelsen. I løbet af disse dage har Jesus vist sig talrige gange for disciplene. En af de mest kendte beretninger er nok vandringen til Emmaus, hvor Jesus møder to disciple, taler med dem og bryder brødet sammen med dem og de indser, at det er den opstandne Jesus, de er sammen med. (Luk 24,13-34)
Traditionen i kirken taler også for at det er i forbindelse med sin himmelfart at Jesus giver missionsbefalingen: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet i døber dem og lærer dem at holde alt det, som jeg har lært jer. Hvis det er rigtigt, så er disse ord de sidste, som Jesus siger og de tillægges derfor enorm vægt og er et fundament for al kirkelig virksomhed.
Læs Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 16-20. Side 895 om missionsbefalingen og Markusevangeliet kapitel 16 vers 15-20. Side 917-918 om Kristi himmelfart. (Læs også: Luk 24,44-53, Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 3-14. Side 986)
Pinsen
Disciplene drog op til Jerusalem og ventede, sådan som Jesus havde sagt. 50 dage efter opstandelsen falder Helligånden over disciplene. Bibelen beskriver det som tunger af ild, der sætter sig på hver enkelt af dem. Mennesker af enhver nationalitet, og dem var der mange af i Jerusalem, forstod hvad disciplene sagde om Gud. Det var tydligt, at dispiplene var glade, faktisk var der en del, som troede at de var fulde. Det var de også, ikke af sød vin, men af Guds Ånd.
På pinsedagen holder Peter en prædiken på tempelpladsen og menesker forstod at det, som var sket med Jesus var fantastisk og mange ønskede at tro på det, de hørte om Jesus og om Guds kærlighed. 3000 mennesker begyndte at tro og blev døbt på pinsedagen. Dermed var den første kirke en realitet og dagen omtales ofte som kirkens fødselsdag. Det fantastiske er, at pinsen er et gennembrud, hvor Gud gør det muligt at tale til hvert enkelt menneske på mange forskellige måder.
Læs Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-47. Side 987-988.
